Chris Noth

Chris Noth spiller den mest gennemgående manderolle i Sex And The City. Han spiller Carries tilbagevendende stor kærlighed,  Mr. Big.

Chris Noth (Mr. Big)
Chris Noth (Mr. Big)

Mr. Big er en stor kanon på Wall Street og den New Yorkiske finansmarked. Han præsenteres i seriens første afsnit som “den nye Donald Trump”. I første afsnit møder Carrie ham også for første gang, og man fornemmer fra første gang en gensidig interesse mellem de to. Mr. Big er den klassiske sjove og sexede, men uopnåelige mand. Han har store problemer med at binde sig til Carrie, og det ender dog altid med sårede følelser mellem de to.

Den ellers så uopnåelige Mr. Big har også en svaghed for modeller og generelt høje, smukke kvinder. Han gifter sig på et tidspunkt med den smukke, unge Natacha.

Med dæknavnet Mr. Big lader seriens skabere ham forblive mystisk hele vejen gennem serien. Først i seriens sidste afsnit, da han endelig har erklæret sin store kærlighed til Carrie, bliver hans rigtige navn, John, endeligt afsløret.

Sex And The City kan ses på HBO Max