Danskerne elsker streamingtjenester

Danskerne elsker streamingtjenester

I Danmark streamer vi på livet løs. Vi streamer som aldrig før, og aldrig før har udbuddet af streamingtjenester været så stort, som det er nu. I Danmark er streamingtjenester stadigvæk et relativt nyt fænomen. Netflix, som er blandt danskernes yndlings streamingtjenester, kom til Danmark i 2012, men faktisk skulle der gå endnu et par år, før streamingtjenesterne nåede deres guldalder i Danmark. Først i 2018 var det som om, at streamingtjenesterne for alvor havde sat deres præg på danskernes medieforbrug. I dag er det højst sandsynligt de færreste danskere, der kunne forestille sig ikke at abonnere på mindst én streamingtjeneste.

Streaming i Danmark

I Danmark kan vi prale af at have mere end 28 forskellige streamingtjenester, hvoraf nogle af disse er gratis. Nogle streamingtjenester er specificeret efter en bestemt indholdstype, hvorimod langt størstedelen af de streamingtjenester, der udbydes i Danmark, henvender sig til et bredt publikum med deres store udvalg af film og Tv-serier for enhver smag.

Med mindre at man er på udkig efter en meget specifik indholdstype, så kan det være svært at vælge, hvilken eller hvilke streamingtjenester, man har lyst til at abonnere på. En undersøgelse fra 2020 over danskernes mediebrug viser, at danske mediebrugere i gennemsnit abonnerer på 2,3 streamingtjenester, og at det yngre publikum i gennemsnit abonnerer på 3,4 streamingtjenester. Derudover er det højest sandsynligt et stort mørketal af brugere, som benytter streamingtjenesterne uden selv at abonnere på dem, da mange streamingtjenester tilbyder flere brugere at benytte samme login.

De forskellige streamingtjenester

Herhjemme har vi et bredt udvalg af streamingtjenester, hvoraf nogle knytter sig til kendte TV-kanaler såsom DR’s streamingtjeneste og TV2 play. Her har man blandt andet mulighed for at streame de programmer, der bliver vist i fjernsynet, enten live eller efter udsendelsen er blevet sendt. Faktisk viser langt de fleste streamingtjenester i Danmark indhold fra og livestream af TV-kanalerne. Har man derfor lyst til at bingewatche den nyeste sæson af De Unge Mødre på Kanal 4 eller Master Chef på TV3, så er der altså rig mulighed for det via en af de mange streamingtjenester.

Er man mere til film og TV-serier, så er der heldigvis også mulighed for at se et stort og bredt udvalg af film og Tv-serier på samtlige af de forskellige streamingtjenester. Her er det især Netflix, som har vundet stor popularitet blandt danskerne. Der er lavet masser af guides til og tests af de forskellige streamingtjenester, som har til formål at gøre brugerne klogere på, hvilke tjenester de får mest gavn af, men sandheden er, at det afhænger af brugerens individuelle behov og præferencer.

Der er stor konkurrence på markedet for streamingtjenester, og der findes ikke én streamingtjeneste, der tilbyder alt, derfor kan det være nødvendigt at abonnere på flere forskellige streamingtjenester.

Der er stadig mange, der abonnerer på både streamingtjenester og Tv-kanaler, og derved kan streamingtjenesterne gå hen og blive en ekstra udgift i det månedlige budget. Hvis du i fremtiden gerne vil have luft i økonomien til at abonnere på endnu flere streamingtjenester, så kan du overveje om investering og shorting kunne være noget for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.