Om TV streaming

Vi giver dig overblikket over alle de tilgængelige løsninger indenfor streaming af billede og lyd i Danmark. Vi sammenligner udbyderne af TV-programmer, TV-shows og TV-serier, samt udbyderne af film streaming. Vi sammenligner også udbyderne af sport streaming og gratis streaming.

Desuden skriver vi om alt nyt indenfor streaming.

Hvad er TV streaming

Det engelske ord “stream” betyder strøm, og når man på internettet snakker om streaming, så betyder det en strøm af data som bliver brugt i samme øjeblik som det bliver leveret. Man kan f.eks. snakke om streaming af musik. Hvis man lytter til en internetradio, så hører man lyden i takt med at den bliver hentet/leveret. Downloader man en mp3-fil og efterfølgende afspiller denne, så er det ikke streaming, da dataene i mp3-filen ikke bliver brugt i takt med at filen bliver hentet.

De to mest brugte former for streaming er lyd streaming og TV streaming. Dette website handler om sidst nævnte. TV streaming betyder at man ser et TV-program, en film, en sportsbegivenhed eller lignende i takt med at man henter udsendelsen. Dette behøver ikke at være live TV, men kan naturligvis godt være det. Fordelen ved steaming er, at man kan afspille sit TV-program med det samme. Man behøver ikke vente på, at en fil bliver downloadet.

Traditionel kabel TV er også streaming, eftersom man forbruger dataene med det samme. Dvs. at man ser TV-programmet i takt med at det bliver sendt. Fordelen ved TV streaming fra internettet er, at man ikke er fastlåst til en bestemt sendeflade og bestemte tidspunkter, hvor man kan se programmerne. Med TV streaming vælger man helt selv, hvornår man vil se de forskellige programmer.

Hvordan bruger man TV streaming?

TV streaming fungerer ved at man afspiller TV-programmet i sin internetbrowser. En internetbrowser kan f.eks. være Internet Explorer, Safari, Chrome eller Firefox. Du bruger pt. en browser til at læse denne hjemmeside.

For at komme i gang med TV streaming skal du først vælge om du ønsker at se et TV-program, en sportsbegivenhed eller en film. Derefter trykker du på TV streaming, film streaming eller sport streaming i menuen i toppen. Du ser nu en oversigt over de forskellige udbydere og kan derefter klikke dig videre til den udbyder du ønsker at benytte. På udbyderens hjemmeside skal du ofte oprette sig som bruger, inden du kan benytte deres service. Når du er oprettet, så skal du trykke på den udsendelse, som du ønsker at se, og udsendelsen starter derefter helt af sig selv i din browser.

Er det første gang du benytter TV streaming, så kan du starte med at benytte oversigten over gratis streaming. Her kan du helt omkostningsfrit afprøve hvordan streaming fungerer.

TV streaming på iPad eller iPhone

En stor fordel ved TV streaming frem for kabel TV er, at du kan se dine udsendelser på mange forskellige enheder. Måske ser du starten af din udsendelse på din iPad på vej hjem i toget, og efterfølgende ønsker du at se udsendelsen færdig på dit TV hjemme i stuen.

Alle Smartphones (som eksempelvis iPhone) og alle tablets (som eksempelvis iPad) har indbygget en internetbrowser. Derfor kan du benytte nøjagtig samme metode, som tidligere beskrevet, til at afspille dine udsendelser på din iPhone eller din iPad.

TV streaming på dit TV

Flere af de nyeste TV har i dag forbindelse til internettet og man kan direkte via TV’et vælge hvilke streaming tjenester, som man ønsker at benytte. Dette kræver dog de nyeste og ofte også lidt dyrere TV, og er derfor ikke for alle.

Har du ikke muligheden for streaming direkte via dit TV, så kan du sende signalet fra din computer hen til dit TV. Nogle Smartphones og tablets har også TV-udgang, men det er ikke alle, og det kræver ofte et specielt kabel.

På langt de fleste PC’ere og på alle nye notebooks er der en TV-udgang. Ofte er det en HDMI udgang, som rummer både lyd og billede. Du skal derfor bruge et HDMI kabel fra din notebook til dit TV. Derefter vises computerens indhold automatisk på dit TV, og du er nu klar til at benytte TV streaming på dit TV.

Har din notebook ikke en HDMI udgang, så skal du sandsynligvis benytte DVI eller VGA i stedet. Dette virker ganske fint, men inkluderer ikke lyd. Ønsker du at høre lyden via dit TV, så skal du bruge et separat kabel til dette.

Denne hjemmeside er lavet af:

X-Cite ApS
Business Park Nord
Østre Alle 6
9530 Støvring

Kontakt:

info _at_ tv-streaming.dk

Top

Prøv Viaplay 

GRATIS i en måned

Med Viaplay kan du se et stort udpluk af programmer fra TV3 og de andre Viasat kanaler.

  • TV-serier
  • Film
  • Sport
x