Viaplay
Viaplay er en af Danmarks mest populære streamingtjenester, som hører ind under den internationale mediekoncern Modern Times Group AB – også kaldet MTG. Fra MTG kender du formentlig også Viasat, som er koncernens TV-distributionsselskab, der bl.a. figurerer aktivt i Danmark med kanaler såsom Viasat Golf, Viasat Film, TV3, TV3+ og TV3 Puls.
Viaplay er MTG’s streamingtjeneste, som tilbyder streaming af sport, serier og film. Foruden streaming har du også mulighed for at købe og leje film og serier hos Viaplay. Viaplay fungerede oprindeligt som Viasat OnDemand og blev stiftet i 2007.
HUSK: At Viaplay indgår i Telmore Play. Et telefonabonnement hvor du får forskellige tjenester med i abonnementet. Dette inkluderer bl.a. HBO Max, Viaplay, Netflix og TV2 Play.
I 2011 blev det dog ændret til det Viaplay, vi kender i dag, hvor du som kunde har adgang til underholdning og sport fra både Danmark og resten af verden. Indholdet på Viaplay kan streames på diverse enheder såsom computer, tablet og smartphone.
Fra 2011 og frem til april 2014 fungerede Viaplay som en selvstændighed enhed under MTG, men derefter blev tjenesten integreret som en del af MTGx, som er MTG’s digitale afdeling.
Indholdsfortegnelse
- 1 Film på Viaplay
- 2 Serier på Viaplay
- 3 Viaplay Store
- 4 Følg med i premierer
- 5 Forskellige pakker hos Viaplay
- 6 Viaplay film og serier
- 7 Viaplay Total
- 8 Brugervenligt og intuitivt design
- 9 Mulighed for forældrekontrol
- 10 Hvilke enheder kan jeg se Viaplay på?
- 11 Kan jeg se Viaplay i udlandet?
- 12 Kan jeg se indhold, når jeg er offline?
- 13 IMDb-rating direkte i udvalget
- 14 Opsigelse af abonnement hos Viaplay
- 15 Stor supportsektion
Film på Viaplay
Du finder et stort udvalg af film som kunde hos Viaplay. Udvalget byder på såvel gamle klassikere som helt nye premierefilm. Der er ligeledes god fordeling mellem genrer, aldersgrupper og lignende.
Se her vores top 100 over film på Viaplay
Viaplay udgiver løbende nye film, som bliver tilføjet til deres voksende sortiment. Hvis du er fast filmnyder, kan du dermed glæde dig til nyt indhold hver eneste uge.
Blandt de forskellige filmgenrer kan nævnes:
- Action
- Børnefilm
- Dokumentar
- Drama
- Familiefilm
- Gys
- Klassiker
- Komedie
- Nordisk
- Romantik
- Science fiction
- Sportsdokumentar
- Thriller
Viaplays kategorisering og navigation gør det endvidere muligt at vælge dine film ud fra forskellige temaer såsom ’Overnaturligt’, ’Løft stemningen’, ’Magtkampe’ og ’Aftenshygge for hele familien’. Der er en række specifikke temaer, som endda kommer ret langt ud – vælg f.eks. din film ud fra temaet ’En dårlig dag på jobbet’ eller ’Johnny Depp’.
Det er også muligt at få et overblik over samtlige film i udvalget, hvorfra du kan sortere ud fra en række parametre. Du kan bl.a. sortere i filmene ud fra popularitet, årstal for udgivelse, senest tilføjede, A-Å samt højeste karakter på IMDb.
Særligt sidstnævnte sorteringsfilter er interessant, og hvis du ikke kender til IMDb, så er det en enorm internationale database over film og serier fra hele verden, hvor brugere verden over giver bedømmelser og anmeldelser til de film og serier, de har set. På den måde kan du lynhurtigt finde frem til de bedst bedømte og mest vellidte film i verden, så at sige.
HUSK: At Viaplay indgår i Telmore Play. Et telefonabonnement hvor du får forskellige tjenester med i abonnementet. Dette inkluderer bl.a. HBO Max, Viaplay, Netflix og TV2 Play.
Herunder ser du en top 5 over de mest populære film baseret på Viaplays egne brugere:
- 1. Løvernes Konge
- 2. The 5th Wave
- 3. Angry Birds Filmen
- 4. The Huntsman – Winter’s War
- 5. Løvernes Konge 3 – Hakuna Matata
Og her følger listen med top 5 over de film på Viaplay, der har fået bedste bedømmelser på IMDb:
- 1. The Shawshank Redemption
- 2. Memento
- 3. Løvernes Konge
- 4. Wall-E
- 5. Joan of Arc: God’s Warrior
Som sagt bliver der hele tiden tilføjet nye film til udvalget, så du kan altid finde noget nyt at kaste dig over, hvad enten der skal en film til fredagshyggen eller en tur med toget tværs over landet.
Serier på Viaplay
Foruden et stort og bredt udvalg af film, så byder Viaplay også på et bredt sortiment af både nye og gamle serier. Hvis du holder af at køre igennem en seriemaraton på de dovne søndage, eller blot ønsker at se et par afsnit af din favoritserie i løbet af ugen, så er der rigeligt at tage fat på i Viaplays seriesektion.
Se her vores top 100 over serier på Viaplay
Du finder en lang række serier, som Viaplay videredistribuerer, og som ikke nødvendigvis kun kan ses på Viaplay. Men samtidig tilbyder de også en del serier, som eksklusivt kan ses hos netop Viaplay. Det er en god fordel med et unikt og eksklusivt indhold af serier, så Viaplay som streamingtjeneste udmærker sig yderligere i forhold til nogle af deres konkurrenter.
Blandt de mange serier kan du gå ud fra genrer og temaer ligesom i filmafdelingen. Blandt seriegenrerne kan nævnes:
- Action
- Animation
- Børneserier
- Dokumentar
- Drama
- Komedie
- Krimi
- Livsstil
- Madlavning
- Reality
- Science fiction
- Sportsdokumentarer
- Thriller
- Underholdning
- Ungdomsserier
En anden feature, som gør Viaplay særlig speciel på serieområdet, er deres udvalg af reality-serier. På Viaplay får du nemlig adgang til en lang række af de serier, som vises i fjernsynet på bl.a. TV3 og TV3+. Du kan således sætte dig til rette og gå i krig med bl.a. Paradise Hotel, Robinsonekspeditionen, Divaer i junglen, Politirazzia og meget mere.
Seriesektionen kan som nævnt før også kategoriseres ud fra tema. Blandt temaerne finder du f.eks. følgende:
- ABC Studios
- Alle sæsoner
- Baseret på bøger
- Danske serier
- FOX+
- Jamie Oliver
- Kun på Viaplay
- Reportage
- Seriemaraton
Som det også fremgår af listen ovenfor, så byder Viaplay både på danske og udenlandske serier. Dette giver en god variation i udvalget og står samtidig som en de af klare fordele ved Viaplay frem for nogle af konkurrenterne på markedet. Selvom de lægger sig tungt på de danske serier og ikke mindst reality serier, så formår de alligevel at præsentere dig for nogle af de største, mest sete og mest populære serier fra udlandet.
HUSK: At Viaplay indgår i Telmore Play. Et telefonabonnement hvor du får forskellige tjenester med i abonnementet. Dette inkluderer bl.a. HBO Max, Viaplay, Netflix og TV2 Play.
Herunder ser du top 5 over de mest populære serier baseret på Viaplays brugere:
- 1. Paradise Hotel
- 2. Criminal Minds
- 3. Familien fra Bryggen
- 4. Prison Break
- 5. MasterChef
Og her ser du top 5 over de serier, der har fået de bedste karakterer på IMDb:
- 1. Friends
- 2. Seinfeld
- 3. House
- 4. South Park
- 5. The X Files
Du kan se hele udvalget på Viaplays egen hjemmeside, førend du beslutter dig for at prøve dig selv af som bruger hos dem.
Viaplay Store
Alle serier og film fra de ovenstående afsnit er frit tilgængelige, når du har et Viaplay abonnement. Men derudover har du faktisk også mulighed for at få fingrene i et stort eksklusivt udvalg af købe- og lejefilm foruden det faste udvalg.
Pga. diverse rettigheder og regler inden for streamingverdenen, så kan Viaplay ikke have samtlige serier og film liggende til fri afbenyttelse, og derfor er nogle af dem kun tilgængelige, hvis du lejer eller køber dem. Men vi ser det blot som en ekstra feature og en bonus foruden det ordinære udvalg i Viaplay-pakken.
I Viaplay Store finder du således et bredt udvalg af helt nye premierefilm til leje og salg. Det er en ekstra fordel, hvis du sidder med familien eller vennerne en fredag aften, og dén ene film, I simpelthen bare måtte se, ikke er en del af det almindelig udvalg, så findes den måske i lejeafdelingen.
Priserne for lejefilm på Viaplay ligger typisk et sted mellem DKK 29,00-49,00, og så har du adgang til den pågældende film i op til 48 timer.
Følg med i premierer
Hvis du ønsker at få adgang til de store film, lige efter de har kørt i biograferne, eller vil du gerne vide, hvornår de nyeste serier kommer online, så har Viaplay en premieresektion, så du kan holde øje med dette.
Du kan følge med i kommende premierer på film og serier på Viaplays egen side. Udvalget på denne side gælder både de film og serier, som kan streames almindeligvis, og derudover kan du også se, hvornår leje- og købefilm bliver lagt ud blandt Viaplays øvrige indhold.
Du kan hurtigt danne dig et overblik over de nyudgivne film samt de film, som snart kommer – du kan se dato for udgivelse under hver film eller serier. Nederst på siden kan du se en skematisk oversigt over kommende film og serier samt deres udgivelsesdatoer.
Forskellige pakker hos Viaplay
Viaplay tilbyder en række forskellige pakker til dig som abonnent, så du kan vælge den slags indhold og mængde af udvalg, som passer bedst til dine behov.
Hver pakke giver adgang til forskellige mængder af indhold og typer af indhold, og du kan løbende ændre din pakke, hvis du føler behov for mere eller mindre. I afsnittene herunder kan du læse om hver af de 3 generelle pakker og deres fordele.
Viaplay film og serier
Den mest almindelig pakke hedder ganske enkelt Viaplay film og serier. Dette er en streamingpakke, hvor du får adgang til at streame film og serier fra både ind- og udland.
Pris: DKK 129,00 om måneden. (Prøv gratis i en uge her)
Viaplay-pakken indeholder følgende former for indhold, der både henvender sig til børn og voksne, til at slappe af og hygge eller til at lære nyt:
- Masser af film og serier
- Topserier fra USA
- Realityprogrammer
- TV-serier fra Danmark
- Dokumentarer
- Børnefilm med dansk tale
- Stort udvalg af HD-film
Du kan streame serier og film på en lang række enheder med denne pakke, herunder mobil, tablet, computer, Smart-TV, Apple TV, spillekonsoller og Chromecast.
Viaplay Total
Den største pakke hos Viaplay hedder Viaplay Total, og den giver dig kort sagt adgang til alt indhold hos Viaplay, lige fra film og serier til sport og børneindhold.
Pris: DKK 449,00 om måneden.
Med Viaplay Total har du direkte adgang til alt sport, fighting (på nær Pay Per View), alle serier, børneudvalget samt alle Viaplays film til streaming, køb og leje.
Med Total pakken får du adgang til udsendelser inden for en bred vifte af sportsgrene. Du kan følge med live, når kampen eller løbet bliver sendt, eller du kan gå tilbage og streame udsendelsen efterfølgende. I sportskategorien finder du bl.a. følgende sportsgrene:
- Fodbold
- Cykling
- Basketball
- Håndbold
- Tennis
- E-sport
- Ishockey
- Badminton
- Amerikansk fodbold
- MMA
- Boksning
- Golf
- Motorsport
Med Viaplay Total får du adgang til alt det almindelige sportsindhold, som Viaplay tilbyder, fighting (på nær Pay Per View), hele udvalget af serier samt alle børneserier.
Du har naturligvis mulighed for at se alt indholdet på forskellige enheder, hvad end du ønsker at bruge din smartphone, computer, tablet, Apple TV, Smart-TV, Chromecast eller spillekonsol.
Du kan som nævnt altid ændre din pakke løbende. Du kan dermed starte ud med den almindelige Viaplay-pakke til DKK 99,00 om måneden, og hvis du med tiden savner sportsindhold, kan du opgradere til din ønskede pakke og fortsat bevare adgangen til serier og film om nødvendigt.
Brugervenligt og intuitivt design
Viaplay har et overordnet lækkert og nemt design, som er enkelt at navigere rundt i. Hvad enten du bruger hjemmesiden fra din computer eller tilgår indholdet via Viaplays egen app på din mobil eller tablet, så er det overskueligt og enkelt at finde rundt.
Du har gode muligheder for at sortere i indhold, så du nemt og hurtigt kan finde frem til den film eller serie, du vil se. På ulempe-siden skal det nævnes, at den konkrete søgefunktion ikke lader dig søge lige så bredt efter f.eks. genrer og temaer, som f.eks. på Netflix.
Når det så er sagt, så er det stadig nemt at finde relevant og spændende indhold. Du kan også sortere dine film- og seriesøgninger ud fra valg af genre eller tema. Derudover kan du yderligere sortere i det viste indhold ud fra popularitet, udgivelsesdato eller IMDb-score.
HUSK: At Viaplay indgår i Telmore Play. Et telefonabonnement hvor du får forskellige tjenester med i abonnementet. Dette inkluderer bl.a. HBO Max, Viaplay, Netflix og TV2 Play.
Du styrer dine administrative ting direkte fra din kontooversigt. Herfra kan du både ændre pakkestørrelse, finde FAQ under ’Kundeservice, se dine købte og lejede film mv. Du kan også få adgang til din oversigt over stjernemarkerede film og serier, som er det indhold, du tidligere har markeret og bedst kan lide.
Aktivitetslisten giver dig en oversigt over det indhold, du tidligere har set, eller som du har været i gang med at se og har måttet sætte på pause af den ene eller den anden grund. På den måde kan du lynhurtigt tage fat, hvor du slap sidst, og hvis I er flere i husstanden som bruger Viaplay til at se serier og film, kan I holde styr på, hvor lang hver person er nået i f.eks. to forskellige sæsoner af samme serie.
Mulighed for forældrekontrol
Som forælder er det altid rart at have kontrol over, hvad ens barn kan se i fjernsynet – eller i dette tilfælde via en streamingtjeneste. Med Viaplay har du bl.a. adgang til forskellige forældrekontroller, som lader dig styre, hvilket indhold i Viaplays udvalg, dit barn har adgang til at kunne se.
Du kan først og fremmest indstille dine enheder til at gå direkte til børneafdelingen, når Viaplay-appen bliver åbnet.
Dernæst kan du vælge en 4-cifret kode, som skal indtastes for at kunne komme væk fra børneindholdet og over til voksenudvalget. Og det er naturligvis kun dig, der kender til denne kode, så dit barn eller dine børn ikke pludselig får sat gysere eller blodfyldte actionfilm på ved et uheld.
Du kan også vælge at sætte en aldersgrænse, hvormed dit barn kun kan have adgang til det af Viaplays indhold, som rent faktisk er tilgængeligt for den pågældende alder eller derunder.
Der er med andre ord rig mulighed for at holde lidt styr på, hvad og hvor meget dit barn kan tilgå af indhold på Viaplay. Dermed har du en tryghed og ro i maven, når du lader dit barn slappe lidt af med en børneserie eller film, mens du tilbereder aftensmaden, smører madpakker, eller hvad du måtte have brug for at få lidt tid og ro til.
Hvilke enheder kan jeg se Viaplay på?
Som kunde hos Viaplay har du mulighed for at streame sport, film og serier på forskellige enheder. Du kan helt klassisk bruge din computer, hvorpå du tilgår indholdet direkte på Viaplays hjemmeside i din browser.
Men foruden computeren har du også mulighed for at hente Viaplay-appen ned på din smartphone eller tablet, så du kan streame direkte på disse enheder.
Du kan bruge Viaplay på følgende enheder:
- Computer
- iPhone
- iPad
- Android-enheder herunder smartphones og tablets
- Chromecast
- Smart-TV
- Playstation
- Xbox
- Apple TV
På mange af enhederne har du også mulighed for at downloade indhold fra Viaplay til offline-brug, så du kan se film og serier lokalt på din mobil eller tablet, når du er på farten og ikke har adgang til en WiFi-forbindelse – mere om dette længere nede i guiden under afsnittet ’Kan jeg se indhold, når jeg er offline?’.
Kan jeg se Viaplay i udlandet?
Et af de helt store spørgsmål, når det drejer sig om streamingtjenester, er spørgsmålet om, hvorvidt man har adgang til indholdet, når man er i udlandet. Det er nemlig en super god ekstra feature, når man er ude at rejse langt, så enten dine børn eller ud selv kan fordrive tiden med gode film og serier undervejs.
Grundet rettigheder er det dog langt fra alle lande, som diverse streamingtjenester er tilgængelig i. Heldigvis har Viaplay sørget for at åbne op for rettighederne og dermed deres indhold i en håndfuld lande foruden Danmark.
Det drejer sig indtil videre om Sverige, Norge og Finland. Det præcise udvalg af indhold kan dog ændre sig en lille smule fra land til land afhængig af rettighederne i det pågældende land.
Bruger du mobile enheder eller tablets til at streame på, når du rejser, så skal du ikke ændre noget i forhold til, hvad du plejer. Du kan bare åbne din app på din smartphone eller tablet og logge ind, som du plejer.
Bruger du derimod en computer til at streame i udlandet direkte fra din browser, så skal du sørge for at tilgå Viaplays hjemmeside i det pågældende land. Webadresserne for de enkelte lande ser ud som følger:
- Danmark – Viaplay.dk
- Sverige – Viaplay.se
- Norge – Viaplay.no
- Finland – Viaplay.fi
Du logger fortsat blot ind med dine almindelig loginoplysninger, hvormed du vil få direkte adgang til det indhold, du plejer at kunne se derhjemme – dog med de enkelte små forbehold for rettighedsforskelle mellem Danmark og det land, du rejser i.
Kan jeg se indhold, når jeg er offline?
En anden god feature i streamingtjenester er muligheden for at kunne downloade indhold til din mobil eller tablet og dermed kunne se det offline. Det er en fordel, når du er på farten og ikke er i nærheden af en WiFi-forbindelse.
De fleste af os har naturligvis også en mængde mobildata i vores mobilabonnementer, men hvis du skal til at streame helaftensfilm og køre seriemaraton i flyet oppe i 10 kilometers højde, vil du dels have meget dårlig eller ingen dækning, og dels vil det blive voldsomt dyrt i dataforbrug.
Hos Viaplay har du mulighed for at anvend offline-funktionen, så du netop kan hente indhold ned til at ligge lokalt på din enhed, inden du tager afsted. Du kan ikke downloade indhold fra Viaplay ned på din computer, men til gengæld kan funktionen anvendes på både iPhone, iPad og Android-enheder.
IMDb-rating direkte i udvalget
Viaplay har en smart funktion i deres film- og serieudvalg. Når du skal finde den næste film eller serie at sætte i gang, så vil du typisk sortere efter forskellige parametre såsom genre eller udgivelsesår.
Men på Viaplay har du faktisk også mulighed for at sortere ud fra bedømmelser på den internationale populære anmeldelsesside IMDb.com.
På den måde kan du gå i gang med de bedste bedømte film og serier, og på sin vis tage tusindvis af andre menneskers ord for gode vare, hvis du selv er i tvivl om, hvad du har lyst til at se som det næste.
Foruden den direkte sortering efter IMDb-score, så kan du også gennemse udvalget af film og serier, som du normalvis plejer. Og når du så holder musen over eller klikke dig ind på en specifik titel, så vil IMDb-scoren for den pågældende film eller serie også være synlig.
Sådan sortere du ud fra IMDb-score i film og serier:
- 1. Klik ind under enten ’Film’ eller ’Serier’
- 2. Under fanen ’Vælg kategori’ vælger du ’Alle film’ eller ’Alle serier’
- 3. Sortér efter ’Højeste karakter’
Du vil nu få fremvist hele Viaplays udvalg af enten serier eller film, sorteret ud fra IMDb-score, med højeste score først og øverst.
For at give dig en idé om udvalget baseret på IMDb-score i hhv. serie- og filmsektionerne, kan du herunder se en top 14 i begge afdelinger.
Top 14 IMDb-film på Viaplay:
- 1. Shawshank Redemption – Score: 9,3
- 2. Memento – Score: 8,5
- 3. Løvernes Konge – Score: 8,5
- 4. Wall-E – Score: 8,4
- 5. Joan of Arc – Score: 8,2
- 6. Kill Bill – Score: 8,1
- 7. Monsters, Inc. – Score: 8,1
- 8. Zootropolis – Score: 8,1
- 9. Spotlight – Score: 8,1
- 10. My Man Godfrey – Score: 8,1
- 11. Pirates of the Caribbean, The Curse of The Black Pearl – Score: 8,0
- 12. Black Swan – Score: 8,0
- 13. Kill Bill Vol. 2 – Score: 8,0
- 14. Ratatouille – Score: 8,0
Find alle filmene hos Viaplay her
Top 14 IMDb-serier på Viaplay:
- 1. Friends – Score: 9,0
- 2. Seinfeld – Score: 8,9
- 3. House – Score: 8,8
- 4. South Park – Score: 8,8
- 5. It’s Always Sunny in Philadelphia – Score: 8,8
- 6. The X Files – Score: 8,7
- 7. Top Gear – Score: 8,7
- 8. Supernatural – Score: 8,6
- 9. Mr. Robot – Score: 8,6
- 10. Mad Men – Score: 8,6
- 11. Pet Heroes – Score: 8,6
- 12. The Walking Dead – Score: 8,5
- 13. Prison Break – Score: 8,5
- 14. Community – Score: 8,5
Find alle TV-serierne hos Viaplay her
Opsigelse af abonnement hos Viaplay
Viaplay har en kort opsigelsesperiode på en enkelt måned.
Vælger du f.eks. at opsige dit abonnement den 24. december, så betaler du kun for måneden efter, altså januar måned. Derefter er din pakke opsagt, og du har ikke længere adgang til indholdet hos Viaplay.
Stor supportsektion
Som kunde hos Viaplay vil du sjældent have behov for support, da hele appen eller hjemmesiden fungerer intuitivt og gnidningsfrit.
Dog kan du selvfølgelig altid komme ud for at sidde med et konkret spørgsmål, som du ikke har fået svar på i denne artikel. Og så er det til gengæld heldigt, at Viaplay har sikret en stor base af nyttig viden og information om deres produkt og tjenester direkte på deres hjemmeside.
HUSK: At Viaplay indgår i Telmore Play. Et telefonabonnement hvor du får forskellige tjenester med i abonnementet. Dette inkluderer bl.a. HBO Max, Viaplay, Netflix og TV2 Play.
Du kan finde svar på de oftest stillede spørgsmål, og derudover finder du et stort sortiment af grundige guides til bl.a. forældrekontrol, diverse opsætninger, hvilke enheder der kan kobles til Viaplay mv.
Du tilgår supportsektionen via Viaplays egen hjemmeside. Når du er logget ind på din konto, holder du musen over dit navn oppe i højre hjørne af browseren, så drop down-menuen kommer frem. I menuen vælger du ’Kundeservice’, hvormed du tilgår hele supportafdelingen af Viaplay.