Sådan finder du den bedste powerbank

Når du er på farten, så kan det være en sand fornøjelse at kunne se en film, en serie eller bare tjekke de seneste nyheder på din mobil eller tablet. Til gengæld kan de mere tunge apps også suge strøm uden lige, og så sidder du dér i flyet eller toget med skægget i skuffen.

Så hvordan sikrer du dig, at din mobil eller tablet rent faktisk holder strøm hele turen, så du kan se din film eller yndlingsserie færdig?

Den mest ligetil og nemmeste løsning er at investere i en god powerbank. Hvis du ikke ved, hvad en powerbank er, så får du lige en hurtig definition:

En power bank er en lille bærbar enhed, der fungerer som et batteri, du kan lade din telefon eller tablet op med. I praksis oplader du din powerbank hjemmefra, så du nemt kan tilslutte den til din mobil eller tablet, når du er på farten. Da en powerbank som oftest har mange flere mAh end din egen enhed, så kan det give en del nye opladninger undervejs.

Igennem denne guide ser vi nærmere på, hvad du skal være særlig opmærksom på, når du vælger din powerbank, hvorvidt en stor powerbank på f.eks. 20000 mAh er nødvendig, samt en håndfuld andre gode råd, der kan lede dig videre på vejen til at finde den mest optimale powerbank til dine behov.

Sådan finder du den bedste powerbank
Sådan finder du den bedste powerbank

Disse 2 features skal du altid holde øje med

Design, pris og fysisk størrelse kan være vigtige elementer at holde øje med, når du skal vælge din næste powerbank.

Endnu vigtigere synes vi dog det er, at du holder særligt øje med særligt to egenskaber, når du skal vælge blandt de mange modeller:

Output og mAh.

Vi kommer nærmere ind på, hvad mAh står for og betyder for din powerbank i afsnittet nedenfor – men kort og godt vil din powerbank kunne genere flere opladninger af din mobil eller tablet, desto højere mAh den har.

Output er et udtryk for, hvor hurtigt din mobil eller tablet kan blive opladt. Nærmere bestemt er det et udtryk for, hvor hurtigt din powerbank kan overføre sin strøm til mobilenheden. Outputtet består af to dele; hhv. volt og ampere.

Mens mængden af volt også er vigtigt, så har de fleste powerbanks alligevel op til ca. 5V i output. Du bør hellere interessere dig for, hvor mange ampere (A) din powerbank kan genere eller trække gennem kablet til din mobil.

De fleste billige powerbanks kan yde et output på 1A. Omvendt giver nogle af dyreste modeller et output på 2.1A. Vil du sikre dig en hurtig opladning og stadig undgå at bruge halvdelen af din pensionsopsparing på din powerbank, så kan du lægge dig nogenlunde i midten og gå efter en model, der har et output på 2A.

På den måde kan du rundt regnet oplade din mobil eller tablet dobbelt så hurtigt som med en meget billig model med kun 1A-output.

Er hastigheden af din opladning ikke vigtig for dig, så behøver du ikke at gå så meget op i modellens output. Men hvis du gerne vil hurtigt ud over stepperne, så du kan bruge din mobilenhed igen, så bør du have outputtet med i dine overvejelser, når du skal købe en powerbank.

Er en powerbank på 20000 mAh nødvendig?

Powerbanks kan fås i mange forskellige størrelser og med mange forskellige mAh (milliamperetimer). Mængden af mAh i din udsete powerbank betyder kort og godt, hvor stor kapacitet batteriet i powerbanken har.

Jo flere mAh, desto flere gange kan den oplade din mobil eller tablet, før den selv skal lades op igen.

Og så er spørgsmålet jo så, om du rent faktisk har brug for en powerbank på 20000 mAh. 20000 mAh er rigtig meget i forhold til, hvor stor en kapacitet batterierne i de fleste smartphones har.

Langt størstedelen af de mest populære smartphones som f.eks. iPhone, Samsung og Huawei har batterier på mellem 1.500-3.000 mAh. Dermed kan du i princippet også sagtens nøjes med en mindre powerbank på mellem 1.500-6.000 mAh, afhængig af, om du vil have mulighed for at kunne genoplade din mobil en eller to gange.

Men det afhænger helt og aldeles af dine behov. En powerbank på op mod 10000 eller endda 20000 mAh kan være guld værd, hvis du er på længere vandreture eller lignende ferier.

Det kan også give mening, hvis du f.eks. er på festival og dermed heller ikke har så let adgang til at kunne genoplade din powerbank hele tiden.

De to største ulemper ved en powerbank på 20000 mAh er imidlertid den fysiske størrelse og prisen. Jo større kapacitet en powerbank har, desto større og tungere vil den også være fysisk.

Derfor skal du også regne med, at du ikke bare lige kan have din 20000 mAh-powerbank liggende i bukselommen eller jakkelommen for den sags skyld – den skal formentlig pakkes med ned i en taske.

Og hvad angår prisen, så giver det også lidt sig selv, at jo flere mAh din powerbank skal have, desto højere vil prisen være. Derfor giver det også fin mening, at du virkelig overvejer dit behov for strøm og hyppigheden af genopladninger af selve powerbanken, før du investerer større summer i en stor model.

Bedste powerbank til iPhone

Hvis du er på udkig efter den bedste powerbank til din iPhone, så har du rigeligt af valgmuligheder. Som udgangspunkt kan du vælge frit blandt alle almindelige powerbanks, uanset om der følger et Apple lightning kabel med eller ej.

Hvis det er en powerbank uden et lightning kabel, så kan du nemlig bare bruge dit eget kabel, som du plejer at oplade din mobil med – sæt den regulære USB-ende af kablet i powerbanken og mobilenden i din mobil eller tablet, og du er køreklar.

Hvis du af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at bruge dit eget almindelige apple-kabel, så skal du dog være lidt opmærksom. Det er nemlig ikke alle powerbanks, der kommer sammen med et ladekabel, som passer til iPhones.

Kablet vil som udgangspunkt altid være udstyret med en almindelig USB-ende i den ene ende, mens den anden ende kan bestå af et micro-USB-stik, et USB C-stik eller lignende.

Så hvis du er faldet for en powerbank, som ikke har et lightning kabel til Apple produkter, og hvis du ikke har et kabel selv i forvejen, så sørg for at huske at købe et passende kabel med ved siden af.

Kan en solcelle powerbank svare sig?

Det er også muligt at købe en powerbank, som bliver genopladet via solceller. I praksis fungerer det ligesom de populære solcellelamper, du ser rundt om i villahaverne.

Når solen skinner, opfanger solcellepanelerne energien, som så lader din powerbank op med strøm. Derefter kan du blot bruge powerbanken som enhver anden model til at lade din smartphone eller tablet op igen.

Men kan det så svare sig at investere i en solcelle powerbank? Svaret afhænger lidt af, hvor du skal bruge den, og hvad du skal bruge den til.

De dyre modeller kan til en vis grad godt oplade, selvom solen ikke skinner fra en skyfri himmel. Men kommer du ned i de lidt lavere prislejer, så får du problemer, så snart der er skyet.

Genopladningen af din powerbank er meget langsom eller ikkeeksisterende, og dermed gælder det samme for dine mobilenheder.

Så hvis du overvejer at købe en solcelle powerbank, så bør du som udgangspunkt kun gøre det, hvis du regner med at bruge den et sted, hvor der for det mest er solskin til at oplade den ordentligt.

Derudover giver det mening at overveje, hvad du skal bruge den til. Har du forholdsvis let adgang til elektricitet, så er det helt klart en nemmere løsning at bruge en helt almindelige powerbank.

Men hvis du skal på længere vandreture i de svenske skove eller franske alper, så kan solcellemodellen vise sig at være guld værd, da du hele tiden har adgang til strøm på farten. Bare sørg for at holde godt øje med vejrudsigten.

Kan en solcelle powerbank svare sig?
Kan en solcelle powerbank svare sig?

Sådan finder du det bedste powerbank tilbud

En powerbank kan koste alt fra 50 kroner og op til 500-1.000 kr. afhængig af design, mængde mAh mv. Derfor giver det også fin mening at bruge lidt tid på at kigge dig om efter de gode tilbud, så du potentielt set kan spare nogle hundrede kroner.

For at finde det bedste powerbank tilbud til netop dig, skal du tage udgangspunkt i dine behov. Overvej derfor følgende, inden du går på jagt efter din powerbank:

  • Hvor mange mAh har du brug for? Vil du bare kunne lade din mobil op en gang eller to, så kan du nøjes med en powerbank på ca. 5.000 mAh. Skal du på længere vandreture eller lign., så kan du gå op til 10.000-20.000 mAh
  • Skal du bruge din powerbank på farten og udendørs i godt vejr? Så kan du kigge nærmere på solcelle powerbanks, som ikke behøver en stikkontakt for at lade op igen
  • Er design vigtigt for dig? Hvis du ønsker et flot og lækkert design – potentielt set fra et moderne brand -, eller en lille størrelse på din powerbank til trods for mange mAh, så skal du være forberedt på at betale lidt mere, men disse ting bør også være med i dine overvejelser

Når du har gjort dig dine overvejelser og er sikker på, hvilken slags powerbank du ønsker og har behov for, så kan du gå i gang med at lede butikkerne igennem.

Vi anbefaler som udgangspunkt, at du altid søger direkte på nettet og i diverse webshops, da priserne her oftest er en anelse billigere end i de fysiske butikker. Det skyldes primært, at onlinebutikkerne ikke har samme udgifter til bl.a. personale og husleje.

Ekstra tip: Når du har fundet din udsete model, så kan du med fordel kigge efter pågældende model hos andre forhandlere. Dermed kan du nemmere sammenligne priser. Husk blot på også at medregne forsendelsesomkostninger, hvis du bestiller på nettet.