Sex And The City

Serien Sex And The City handler om de fire kvinder; Carrie, Samantha, Miranda og Charlotte. De er alle singler i deres 30’ere eller 40’ere, de lever i den pulerende storby New york, og så er de bedste veninder.

Oversigt over denne side:

Sex And The City kan ses på HBO Max

Det handler Sex And The City om:

Seriens hovedperson, Carrie, er klummeskribent på en urban avis. Hendes klumme heddder ‘Sex And The City’, og her i beskriver hun både egne og venindernes mange oplevelser udi det urbane datingmiljø i New York. Hvert af seriens afsnit udspiller sig omkring et tilblivende klummeindlæg og med Carrie som fortællende stemme.

Sex And The City
Sex And The City

I klummen såvel som i venindernes mange indbyrdes diskussioner bliver alle emner behandlet og analyseret; Sex, kærlighed, mænd, traditionelle kønsroller, single vs. parforhold, kønsbehåring, feticher, etik, moral og meget mere. De fire veninder er hver især meget forskellige, og deres meget forskellige værdier og holdning til sex fører ofte til ophedede diskussioner. Dette forhindrer dem dog ikke i at bevare deres tætte venskab. Fælles for dem alle er da også, at de er karrierekvinder, som endnu ikke har fundet den store kærlighed.

Serien udkom for første gang i 1998, og den består af hele 6 sæsoner.

Sex And The City kan ses på HBO Max

Sæson 1

I sæson 1 bliver vi introduceret til de fire piger, og seerne får hurtigt en idé om de fire rollers mest særegne karaktertræk. Carrie er den følsomme neurotiker, Samantha er gruppens frigjorte nymfoman, Miranda er den kyniske og logiske, mens Charlotte er den lidt naive prinsesse, som tror fuldt og fast på, at en prins venter på sin hvide hest lige om hjørnet.

Sex And The City - sæson 1
Sex And The City – sæson 1

I sæsonens første afsnit bliver vi også introduceret til Mr. Big, som gennem hele serien vender tilbage som Carries uopnåelige kærlighed. Allerede ved første møde opstår der en tiltrækning mellem de to, og i løbet første halvdel af sæson 1 mødes de gentagne gange tilfældigt, indtil de bliver enige om at gå på en rigtig date. Dette sker ikke helt problemfrit, men efter at have overvundet de første forhindringer indleder de et hedt kærlighedsforhold. I sidste afsnit afslutter Carrie dog forholdet, da Mr. Big ikke kan fortælle hende, at hun er “the one”.

I første afsnit introduceres også Miranda til den noget yngre Skipper. De mødes gennem Carrie, da Skipper er en af hendes gamle venner. Skipper er håbløs romantiker og har en lidt klodset personlighed, og er derfor den tjekkede, ubarmhjertige Mirandas diamentrale modsætning, der udelukkende irriteres over hans gentagne tilnærmelser. Til sidst bliver hun dog delvist blødgjort af hans evindelige kurmageri, men dropper ham allerede igen hurtigt. Kort efter tager hun igen initiativ til at genoptage et uforpligtende forhold med ham, da hun ser ham med sin nye kæreste og alligevel ikke er klar til at vinke farvel til hans grænseløse beundring. Skipper vil dog have et fast forhold til Miranda, og da hun ikke er klar til dette, afslutter han helt forholdet.

I denne sæson indleder ligeledes den ellers så følelsesmæssigt uopnåelige Samantha et forhold til den søde og kærlige James. Samantha er forelsket, og beslutter sig for en gangs skyld for ikke at have sex med ham før hun har lært ham at kende. Da de endelig har sex i sæsonens sidste afsnit, opdager hun, at hans penis er meget lille, hvilket for den sexglade Samantha viser sig at være et stort problem.

Sex And The City kan ses på HBO Max

Sæson 2

I sæson 2’s første afsnit prøver Carrie ihærdigt at komme sig over bruddet med Mr. Big ved at date forskellige mænd, men i sæsonens afsnit 5 “The Man, The Myth, The Viagra” ringer hun alligevel Mr. Big op, og de aftaler at mødes til en date. Lynhurtigt genoptager de forholdet og fortsætter, hvor de slap. Carrie er dog bange for venindernes reaktion og vælger først ikke at fortælle dem om forholdet. De er ikke glade for Mr. Big efter Carries første svigefulde brud med ham. Først da de bliver forsinkede til en biograftur, fordi Carries pessar sidder fast, er hun nødt til at fortælle, hvem det er hun er begyndt at date.

Sex And The City - sæson 2
Sex And The City – sæson 2

Allerede i afsnit 12 “La douleur exquise” ender forholdet igen, da Mr. Big skal flytte et år til Paris i forretnings øjemed. Carrie vil gerne fortsætte et langdistanceforhold, men indser igen, at Mr. Big ikke er klar til at binde sig følelsesmæssigt til hende. I løbet af sæsonens sidste afsnit dater hun igen forskellige mænd, og hun er næsten kommet sig over bruddet, da hun uventet møder Mr. Big med sin betragteligt yngre forlovede til en stor fest i New Hamptons. Mr. Big har mødt sin forlovede, Natacha, i Paris, og nu flytter de sammen tilbage til New York, hvor de skal giftes. Carrie bliver inviteret til forlovelsesfesten, men dukker først op lige da festen er slut. Efter en kort snak stående på gaden sammen med Mr. Big, prøver Carrie at vise, at hun er kommet sig over ham, inden han stiger ind i bilen til Natacha.

Sex And The City kan ses på HBO Max

Sæson 2 er også den sæson, hvor den ellers mandehadske Miranda møder Steve i den bar, hvor Steve arbejder som bartender. De ender med at tage hjem sammen og have sex. Miranda stempler det hurtigt som et one-nightstand, mens Steve gerne vil have mere. Overbevist om at Steve kun kommer for at få mere sex og at alle mænd er nogle svin, afviser Miranda at tage på en date med ham. Steve overtaler hende alligevel til, at de kan mødes til drinks sammen med veninderne. Aftenen er lige ved at gå galt, da Steve bliver træt af Mirandas fjendske attitude og forlader selskabet, men i sidste øjeblik ændrer Miranda sin mening, og følger efter ham ud på gaden.

Sådan indledes et forhold mellem to meget forskellige individer. Deres forskelligheder kolliderer, da Miranda inviterer Steve til den årlige middag med hendes advokatfirma. Hun mener, at Steve bør have et fint jakkesæt på, som alle de andre mænd til festen. Steve, der er en fattig bartender, har hverken råd til eller vil lade Miranda betale for et nyt jakkesæt. Han ser det som et symptom på, at deres forhold ikke er ligeværdigt, og afslutter deres forhold lige før den store middag.

De mødes tilfældigt på gaden i sæsonens sidste afsnit, men Miranda flygter af frygt for at skulle konfronteres med sine sårede følelser. Da Steve møder op ved hendes dørtærskel for at konfrontere hende med det, ender de med at lave en aftale om venskab.

Også Samantha afslutter i denne sæson sit forhold til James med det lille kønsorgan. Dette sker allerede i afsnit 2, hvor James insisterer på at gå i parterapi på grund af parrets skræntende sexliv. Allerede i første session afslører Samantha, at James lille penis er grunden til hendes manglende sexlyst, og dermed slutter også hendes første seriøse forhold.

Sex And The City kan ses på HBO Max

Sæson 3

I sæson 3 møder Carrie sin næste store kærlighed, Aidan Shaw, som er alt, hvad en pige kan ønske sig i en mand. Han er kærlig og varm, og ikke mindst er han vild med Carrie. De mødes på en møbelfernisering i Aidan’s nyåbnede møbelbutik, hvor Aidan ender med at invitere Carrie ud. De indleder et trygt og varmt forhold, men Carrie tager tit sig selv i at søge mere action og drama hos den rolige Aidan. Carrie opdager dog, at man skal passe på med, hvad man ønsker sig. For efter gentagne gange at være stødt ind i hendes første kærlighed Mr. Big, afslører denne, at han er træt af ægteskabet med den yngre Natacha. Han tager tilløb til en affære med Carrie, og hun giver hurtigt efter.

Sex And The City - sæson 3
Sex And The City – sæson 3

Deres affære bliver hurtigt til en følelsesmæssig karrusel, som Carrie ikke kan stå ud af. Efter at have taget tilløb til det flere gange, bliver affæren først rigtigt afsluttet, da Mr. Bigs kone Natacha finder Carrie i sin og Mr. Bigs lejlighed. Carrie prøver at flygte, og katastrofen bliver komplet, da Natacha, i et forsøg på følge efter hende, falder og slår en fortand ud. Carrie tager hende med på hospitalet og ringer til Mr. Big. Herefter afslutter Carrie affæren endegyldigt.

Sex And The City kan ses på HBO Max

Samtidig finder Charlotte den mand, som kan være prinsen i hendes livs eventyr. Trey kommer fra en rig skotsk familie. Han ser godt ud, og han har gode manerer. Deres tilfældige møde leder til en hurtig forlovelse, og de gifter sig ved et stort drømmebryllup. Som efter sin egen romantiske forestilling, har Charlotte også villet vente til efter brylluppet med at gå i seng med sin nye mand. Ægteskabets seksuelle glæder lever dog ikke helt op til Charlottes forventninger, og Treys manglende lyst til at tale om problemerne, frustrerer Charlotte. Efter flere forsøg på at forbedre det seksuelle mellem dem, opgiver Charlotte forholdet og vælger at blive separeret.

Miranda bruger også denne sæson på at følge op på sit forhold med Steve. I slutningen af sæson 2 indleder de et venskabeligt forhold, som hurtigt også kommer til at indebære sex. Steve er parat til at indlede et forhold igen, men Miranda er ikke helt sikker. Der går alligevel ikke længe før hun endnu engang overgiver sig til Steve, og efter noget tid får han endda lov til at flytte ind hos hende. De indleder et godt og trygt forhold, men deres meget forskellige levemåder kommer endnu engang imellem dem. Steve køber en hundehvalp i et forsøg på at redde det skrantede forhold, men forholdet ender alligevel og Steve må finde et andet sted at bo.

I denne sæson tager vi også med de fire veninder til byen Los Angeles, hvor et produktionsselskab vil lave Carries klummer om til en TV-serie. Her møder de en helt anden livsstil, der først betager dem, men de er alligevel glade, da turen igen går tilbage mod New York.

Det er også i sæson 3, at Carrie møder politikeren, der ender med at droppe hende på en meget politisk korrekt måde. Samantha køber sin første ejerlejlighed, og hun føler sig som en rigtig verdenskvinde. Hun opdager også, at hun ikke kan klare alle ting selv.

Sex And The City kan ses på HBO Max

Sæson 4

I sæson 4 sker der en del i Samanthas kærlighedsliv. Først møder hun den lesbiske kunster, Maria, og selvom Samantha hverken er til kvinder eller til faste forhold, så får Maria hende til at overskride sine grænser. Forholdet virker først vellykket, men Samantha kommer alligevel til at længes efter en mand. Maria har samtidig svært ved at affinde sig med Samanthas travle seksuelle fortid.

Sex And The City - sæson 4
Sex And The City – sæson 4

Senere indleder Samantha dog igen et fast forhold til hotelkongen Richard. Forholdet starter, da Samantha erobrer Richards hotelkæde som kunde for sit PR-firma. De indleder et seksuelt forhold, men Samantha begynder, meget uvant for hende, langsomt at få følelser for den storflirtende Richard. Da hun beder ham at være monogam og holde sig fra andre kvinder, afviser han først, men indvilliger derefter af frygt for at miste Samantha. Alligevel går der ikke lang tid, før Samantha fanger ham i seng med en anden kvinde.

Charlotte giver også kærligheden en ekstra chance, da hun vælger at tage Trey tilbage. Efter at have fået det seksuelle til at fungere, begynder deres forhold igen at gå godt. Charlotte flytter tilbage ind i Treys lejlighed, og de taler om at starte deres egen lille familie. Charlotte skal dog først lige overvinde nogle problemer med Treys mor, Bunny, der har svært ved at acceptere, at der er kommet en ny kvinde i sønnens liv. Et lille slag bliver vundet for Charlotte, da der bliver sat en stopper for moderens evindelige indblanding, da Bunny på et af sine uanmeldte besøg fanger Charlotte og Trey midt i at have sex.

Sex And The City kan ses på HBO Max

Men problemerne i deres forhold slutter ikke hér. Nu skal det dog vise sig, at parret også har problemer med frugtbarheden. Charlotte opsætter sig målsat på at få børn alligevel, og da de befrugtningsmæssige problemer ligger hos hende, begynder hun at tage hormonindsprøjtninger og senere at tale om adoption. Ræset om at få børn bliver hurtigt for meget for Trey, så han beder om at få processen sat på pause. Skuffelsen er stor for Charlotte, så da Trey prøver at have humor omkring problemet og køber en papirsbaby til hende, går forholdet fuldstændigt i opløsning og ender i en bitter skilsmisse. Især bitter, fordi Treys mor, Bunny, har tænkt sig at kæmpe til stregen for, at Charlotte ikke skal have noget med ud af ægteskabet.

Samtidig med at Charlotte kæmper med fertiliteten, kæmper Miranda næsten med det modsatte problem. Hun er blevet uønsket gravid med ekskæresten Steve efter en enkelt gang, hvor de har sex, selvom forholdet egentlig er afsluttet. Først beslutter hun sig for at få en abort uden at sige noget til Steve, men i sidste øjeblik fortryder hun og beslutter sig for at beholde barnet. Graviditeten gør Steve sentimental for at finde sammen med Miranda igen, men hun holder fast i at de skal forblive hver for sig.

I denne sæson sker der endnu engang noget stort i Carries kærlighedsliv. Efter at have fået placeret Mr. Big som sin ven i stedet for elsker, er Carrie igen klar til et forhold. Da hun møder ekskæreste Aidan, som hun var utro med Mr. Big, blusser de gamle følelser for den stabile og kærlige fyr igen op. Hun beslutter sig for at vinde ham tilbage, og Aidan giver efter. Deres forhold udvikler sig stilsikkert, og de flytter sammen i Carries lejlighed, som håndværkeren Aidan vil slå sammen med nabolejligheden. Forholdet går måske også lidt for hurtigt til Carrie. I hvert fald bliver hun noget overrumplet, da Aidan frier til hende. Hun siger ja, men kun halvhjertet. Da hun afslører sin tvivl for Aidan, prøver han at forstå, men den gamle mistillid efter Carries utroskab borer stadigvæk i ham. Og han afslutter endnu engang forholdet.

I sæson 4 lykkes det alligevel Carrie, at få styr på en anden vigtig del af hendes liv. Det lykkes hende nemlig endelig kun at være venner med Mr. Big, som ellers længe har spøgt i følelsesliv og skabt katastrofer. Faktisk må Carrie i denne sæson hjælpe den uopnåelige Mr. Big med hjertekvalerne over en anden kvinde, som han har forelsket sig i. Senere i sæsonen flytter Mr. Big til en vingård i Napa for at nyde livet, og han efterlader dermed Carrie i hjertebyen, New York.

Det er ligeledes i denne sæson, at Mirandas ekskæreste Steve endelig beslutter sig for at udleve sin drøm, da han åbner sin egen bar sammen med Carries ekskæreste Aidan. Miranda føler sig glad på Steves vegne, men hun er samtidigt lidt bitter over, at han ikke kunne være så ambitiøs, da de var kærester. Mindre godt går det for Steve, da han opdager, at han har fået testikelkræft, som ender med at hans ene testikel må fjernes. Her må Miranda tage over for sin søde, men utjekkede, ekskæreste, da hun får ham booket ind hos en dygtig læge.

Sex And The City kan ses på HBO Max

Sæson 5

I sæson 5 ser vi Samantha tage Richard tilbage trods sin utroskab i sidste afsnit af sæson 4. Efter nogle forsøg på at fryse ham ude og hævne sig på hans ufølsomme gerning, overgiver hun sig alligevel til hans charme og kærlige bønne om tilgivelse. De genoptager forholdet, men Samantha har fortsat svært ved at stole på den tidligere skørtejæger. Hun ender med at afslutte forholdet med den ikoniske replik “Jeg elsker dig, men jeg elsker mig mere”.

Sex And The City - sæson 5
Sex And The City – sæson 5

Charlotte har også et afsluttet forhold, som stadig lurer i baggrunden. Samtidig med at hun prøver at finde kærligheden på ny, er skilsmissen endnu ikke afsluttet. En lang retsproces går i gang, hvor eksmanden Trey ikke selv  er til stede. Forhandlingerne ledes i stedet af Trey’s besidderiske mor, som mener, at Charlotte har behandlet hendes søn dårligt, og derfor ikke bør have noget som helst med sig ud af det mislykkede ægteskab. I sidste øjeblik når Trey alligevel at blande sig via et brev fra Skotland, så Charlotte alligevel får den fælles lejlighed, som hun først er blevet lovet.

Sex And The City kan ses på HBO Max

Og Charlotte får også andet med  sig ud af de lange forhandlinger. Hendes advokat afslører nemlig efterfølgende, at han er blevet forelsket i hende. Advokaten Harry er alt andet end den hvide prins, som Charlotte ønsker sig i sit liv. Han er lille, buttet og skaldet, han er sjusket og han har dårlige manerer. Alligevel siger Charlotte ja, da han gør kur til hende, dog med et ønske om, at forholdet udelukkende skal være seksuelt. Hun falder dog alligevel for den klodsede Harry, men da hun erklærer sin forelskelse for ham, opstår nye forhindringer. Harry er jøde, og han kan derfor kun gifte sig med en jødisk kvinde.

Miranda gennemgår ligeledes store forandringer i sin livsform, da hun går fra at være fuldtidssingle og karrierekvinde til at være fuldtidsmor. Moderrollen tærer alvorligt på Mirandas kræfter, der samtidig gerne vil beholde både sit singleliv og sin strygende karriere. Så på trods af sine feministiske overbevisninger om kvindens ret til en topkarriere, ender hun alligevel med at måtte drosle ned på arbejdstimerne for at være der mere for sønnen, Brady. Heldigvis har hun den trofaste Steve ved sin side. I denne forbindelse møder hun også for første gang ekskærestens mor. Det er også for moderens skyld, at Miranda lader sin søn døbe, selvom hun selv er meget kynisk overfor denne slags religiøse højtideligheder.

Carrie har i sæson 5 sit fokus andre steder end på kærlighed og det familiære. Nu begynder hendes karriere som skribent nemlig endelig at tage fart, da et forlag vil samle hendes bedste klummer til en bog. I løbet af denne sæson står hun model til forsiden på sin nye bog, hun tager med toget hele vejen til San Fransisco for at læse op af værket, og endelig afholder hun en stor fest, da bogen endelig bliver udgivet. Det er også her hun indser, at en karriere ikke alene kan udgøre et liv, og at hun føler sig ensom uden en mand i sit liv.

I anledningen af bogudgivelsen møder hun en anden forfatterspire, Jack Berger, som hun omgående fatter interesse for. Forholdet når dog aldrig at starte, da Berger afslører, at han allerede er i et fast forhold. I sæsonens sidste afsnit dukker han dog op igen, denne gang nyslået single, og han viser stor interesse for Carrie. Sæsonens sidste afsnit afsluttes med parret i tæt dans.

Sex And The City kan ses på HBO Max

Sæson 6

I sæson 6 skal Carrie endelig have sin første rigtige date med forfatteren Jack Berger, som hun mødte forrige sæson. Hendes forventninger er store, og nervøsiteten er stor. Et møde med ekskæresten Aidan, der har fået kone og børn, får hende alligevel til at indse, at hun er klar til at komme videre, og hun og Berger indleder forholdet med en uformel og impulsiv date. Forholdet tager hurtigt fart, og de to forfattere virker som skabt for hinanden. Alligevel ender Berger’s professionelle usikkerhed med at stå i vejen for dem, da Carrie kommer til at kritisere en detalje i hans nyudkommne roman. Samtidig har han svært ved at håndtere Carrie’s succes, da hans eget bogsalg kun daler. Efter op- og nedture i deres forhold slår han endeligt op på en Post-it seddel, hvilket vækker stor harme hos Carrie og veninderne.

Sex And The City - sæson 6
Sex And The City – sæson 6

Charlotte har på den anden side større held med kærligheden. Hun mener endeligt at have fundet den store kærlighed med Harry. Harry har dog lovet sin mor kun at gifte sig med en jødisk kvinde, men den evigt optimistiske Charlotte lader sig ikke standse af sådan en lille forhindring. Hun beslutter sig for at konvertere til jødedommen. På trods af hendes store bestræbelser, når hun alligevel at ødelægge forholdet med Harry, før der bliver tale om at gifte sig. Hendes indtrængende ønske om at blive gift kommer Harry i forkøbet, da Charlotte synes, at frieriet går for langsomt for hendes smag. Hun ender med at fornærme Harry, og han forlader hende. Dybt ulykkelig prøver Charlotte endnu engang at komme videre, mens hun fortsat ønsker Harry tilbage. Ønsket går i opfyldelse, da de tilfældigt mødes til en jødisk singleevent, og Harry frier til hende på stedet.

Sex And The City kan ses på HBO Max

Brylluppet fejres med en stor fest, og nu mangler Charlotte kun børn i sit liv, før hendes lykke er gjort. Hendes problemer med fertilitet kommer atter i vejen, og hun begynder igen på diverse kurer for at styrke sin fertilitet. Da det endeligt lykkedes hende at blive gravid, mister hun barnet tidligt under graviditeten. Herefter beslutter hun og Harry sig for at adoptere i stedet. Efter lange processer og midlertidige forhindringer får de i sæsonens sidste afsnit den glædelige nyhed, at de kan adoptere en yndig lille asiatisk pige.

Miranda oplever også store følelsesmæssige udfordringer. Det går op for hende, at hun igen er blevet forelsket i Steve, hendes ekskæreste og faderen til hendes søn. Selvom Miranda godt ved, at følelserne er gengældte, har hun svært ved at indrømme dem overfor Steve. Da hun endelig er parat til at kaste sig ud i forholdet endnu engang, afslører Steve, at han endelig har fundet en anden kæreste. Nu starter kapløbet om at skjule de forbudte følelser og samtidigt opretholde det gode forældresamarbejde med eks’en.

Det hjælper, da Miranda også selv finder kærligheden i Knicks-lægen Robert, der lige er flyttet ind i hendes opgang. Robert er sød, lækker og fantastisk med sønnen Brady, så Miranda føler, at hun virkelig har gjort et scoop. Det går alligevel op for hende, da Robert fortæller, at han elsker hende, og hun ikke kan gengælde de varme følelser, at følelserne for Steve stadig ikke har ændret sig. For Steve kommer hun til at buse ud med sine forbudte følelser til Brady’s 1-års fødselsdagsfest.

Da parret igen har fundet sammen efter fødselsdagsfesten, beslutter de sig for at gøre alvor af det denne gang, og gifte sig. Hurtigt bliver Mirandas lejlighed også for lille til den lille familie, og de flytter til et hus i forstaden Brooklyn, trods Mirandas store modstand mod at forlade Manhattan. Det går op for den kompromisløse Miranda, at hun er nødt til at ofre visse ting for sit nye familieliv.

Sex And The City kan ses på HBO Max

Den ellers altid stærke og selvsikre Samantha må også se i øjnene, at livet hurtigt kan ændre sig. Hvad der ellers skulle være en hurtig og sjov affære med en ung skuespiller, Jerry Jerrod, viser sig at indeholde mere end bare det. Samantha beslutter sig dog hurtigt for, at hun ikke kan være fast sammen med en ukendt skuespiller. Her kommer hendes utrolige talent for PR til hjælp. Hun skifter hans navn til Smith Jerrod, og starter en virkefuld kampagne for at gøre sin nye kæreste til en super kendis. Forsøget lykkedes, og hurtigt bliver Samantha både Smith’s nye kæreste og PR-assistent.

Forholdet til den følsomme, og meget yngre, skuespiller kører godt, selvom Samantha ikke er klar til at overgive sig fuldt til kærligheden. En enkelt gang opgiver hun endda helt forholdet og har sex med ekskæresten Richard, men end ikke det kan stoppe Smith fra at blive hos Samantha.

Samantha er også nødt til at lade den hårde skal briste, da hun bliver ramt af brystkræft. Samantha er mere bange end hun udgiver sig for at være, og her beviser Smith for alvor, hvor vedholdende hans kærlighed for Samantha faktisk er. Sammen med Samantha klipper han sit lange, karakteristiske hår af, da Samantha begynder at få hårtab fra sin kemokur.

Samantha finder endnu engang kærligheden, da hun møder den verdenskendte kunster, Aleksandr Petrovski. Aleksandr er en del ældre end Carrie, og samtidigt meget anderledes end de mænd, som Carrie ellers har datet. Han er dybt romantisk, han er intellektuel, men Carrie og han har ikke så meget til fælles. Især da Aleksandr møder veninderne, viser de store modsætningsforhold sig tydeligt.

I forbindelse med sin store udstilling i Paris, inviterer han Carrie med for at bo sammen med ham. Veninderne er ikke særligt begejstrede for idéen, men Carrie er dybt forelsket i den russiske kunster, og samtidigt dybt rørt over hans invitation. Hun sammenligner situationen med sit forrige forhold, hvor Mr. Big tog til Paris uden ønske om, at Carrie skulle følge med. Hun siger ja til tilbuddet og afviser endda Mr. Big, da han lige før afrejsen forsøger at genoptage kontakten.

I Paris går det op for hende, at hendes drøm om Paris ikke stemmer overens med virkeligheden. Hun kender ikke det franske sprog, og hun føler sig ensom uden det tætte venindeforhold at støtte sig opad. Samtidigt har Aleksandr ikke meget tid til at være sammen med hende, da han har travlt med forberedelserne til sin nye udstilling.

I New York er Carrie også savnet af de fire veninder. Ydermere bliver de kontaktet af Mr. Big, der gerne vil genoptage forholdet til Carrie. Denne gang for alvor. Veninderne er ellers ikke glade for Mr. Big, der gentagne gange har såret Carrie. Alligevel er savnet efter Carrie stort, og da de fornemmer, at Carrie ikke er glad i Paris, opfordrer de Mr. Big til at tage til Paris for at hente Carrie hjem.

Sex And The City kan ses på HBO Max

Medvirkende i Sex And The City:

Sarah Jessica Parker (Carrie Bradshaw)

Cynthia Nixon (Miranda Hobbes)

Kim Cattrall (Samantha Jones)

Kristin Davis (Charlotte York)

Chris Noth (Mr. Big)